efter Carsten Hansen
Tilføjet dato: mandag 30 juli, 2018

Hej Aksel og Inge-Lise.
Tusind tak for jeres tålmodighed i går!

Og for jeres fine service - nu ved vi, hvor vi trygt kan henvende os, når vi er er Ebeltoft. Det er vi for sjældent, men når vi er, så skal der dykkes på Djursland fremover.

Det var nemt for alle at se, at der går alt for lang tid imellem, at vi dykker - ægte ferie/turistdykkere! - og så blev vi flot placeret på toppen af blokken, til alles skue :-) Vi er selv klar over den manglende rutine, fordi der går for langt mellem dykkene, derfor fik jeg også "presset" igennem, at vi skulle ud at dykke, inden vi i uge 32 skal til Egypten (hvor jeg håber, at ungerne kommer til at se Dugongen i Abu Dabbab). Og vi havde faktisk alle 4 talt meget om dykket flere gange i løbet af dagen i går, og gennemgået dit og dat, og husk nu.....

Stedet, og forholdene, var jo perfekte for os - næsten ligesom et lukket børnebassin :-) Og især, da det var første gang, at Sanne og jeg "selv" havde ungerne med ude at dykke. Første del af dykket var lidt træls; først bøvlede vi med at få finnerne på, så bøvlede knægten og jeg med at få ham ned, og da vi endelig fik ham ned, så bøvlede vi med vand i hans maske. Så knægten og jeg nåede kun lige hen til spunsvæggene, så vendte vi om. Men anden del af dykket var fint - for alle!

Da i var kørt, kunne jeg godt mærke på knægten, at han både var lidt opstemt (han fandt mange spændende ting på anden del af dykket, bl.a. en pæn stor anemone, ca. 8-10cm), men også lidt trykket (jeg kunne godt mærke, at han følte lidt, han ødelagde første del af dykket). Så vi fik alle fire en god snak; Vi skal alle lære af de fejl vi gjorde, og i sidste ende, så er det Sanne og mit ansvar, at det er sikkert og godt for alle!

Så trods alle vores fejl, og bøvlet, så fik vi alle 4 en god og lærerig aften ud af det. Og i dag skal vi se billeder og video fra dykkene. Jeg havde sat GoPro'en til video + 1 billede hver 5. sekund. Jeg har vedhæftet nogle billeder, og jeg syntes, i al beskedenhed, at de er ret gode. I må gerne bruge dem, f.eks. på Fjæsbogen.

Igen - tusind for jeres fine service og tålmodighed!

Med venlig hilsen,

Carsten.

Rating: 5 ud af 5 stjerner! [5 ud af 5 stjerner!]}